Jeg gad godt finde ud af, hvordan hukommelse hænger sammen. Og hvorfor ting associeres, grupperes og huskes netop sådan.
For en uge siden havde jeg fødselsdag, hvilket ofte kan give anledning til en status for året, som er gået siden sidste fødselsdag. Samtidig er fødselsdage for mig også startskuddet for at sætte julen i gang, og i går havde jeg derfor brandybønner med hjem fra Netto. Og fordi jeg så et Instagram med juletema, kom jeg lidt til at sætte gang i min juleplayliste.
Og så opdagede jeg, at min hukommelse og mine minder hænger tæt sammen med stemninger. For da jeg stod og hapsede en bønne i mig og nynnede med på Raveonettes’ uforlignelige Christmas Song, tænkte jeg udelukkende på, hvor jeg var for et år siden, da selv samme stemning satte ind.
For et år siden havde min mand og jeg ikke noget sted at bo. Vi var flyttet fra vores lejlighed uden at have et sted at flytte hen, så vi boede i min mands vens toværelses på 60-65 kvm sammen med vennen, mens vores ting stod i kælderen hos en anden ven. Vi sov på en luftmadras i stuen, og det var temmelig trangt. Helt utroligt god ven, sådan at lade os møve ind og belejre hjemmet. Der var dog også gode ting; vi lavede mad til ham, vi støvsugede, og vi gjorde i det hele taget, hvad vi kunne for at hygge om ham. Især da han brækkede sin overarm og blev noget handicappet. Da passede vi ham faktisk lidt, stakkels mand. Lavede frokost til ham, lavede kaffe, handlede, ordnede sager. For tid havde vi jo. Min mand var nemlig holdt op med at gå i skole, og han havde endnu ikke fundet et praktiksted. Og mig, jeg var jo færdig og havde fået specialekarakter en måned forinden, så jeg var det der ‘arbejdsløs’.
Hjemløse, arbejdsløse, praktikløse brugte vi vores dage på pasning af Den Brækkede Arm, jobdatabaser og Boligportalen. Det var dér, vi var for et år siden.
Derfor er det så rart at se tilbage nu.
Nu, hvor vi har en charmerende, stor og billig lejlighed, min mand har fået et godt job inden for sit meget afholdte fag, og jeg er blevet #BibloIbs, selvom det indtil videre blot er frem til marts. Hver dag er god for os, og det er skønt. Det så vi ikke komme, da vi boede sammen med Den Brækkede Arm og længtes efter gode ting i livet. Godt, de kom alligevel.
ordnings 